PRESSEMEDDELELSE
4. juni 2010 9:50 / Scaniabiler
Scania Biler ny autoriseret servicepartner for Nicolas, Scheuerle og Doll
Aut. Scania-forhandler Scania Biler A/S opruster nu yderligere på det danske marked for service og reparation af rullende materiel til sværgods- og specialtransport.
Den franske Nicolas-koncern har især har specialiseret sig i produktion af sværgodsmateriel til bl.a. vindmølletransport, koncentrerer Scheuerle sig især om produktion af kraftige blokvogne til flytning af særligt tunge byrder på mange hundrede tons. Den tyske producent Doll har en lang historie med produktion af opbygninger, påhængsvogne og udtrækstrailere til transport af bl.a. tømmer, langgods og sværgods.
Kompetence og effektivitet
Scania Biler har valgt at samle sine aktiviteter for service og reparation af sværgods- og specialmateriel på anlægget i Århus, hvor man råder over særlig kompetence og veluddannede specialister inden for blokvogne, specialtrailere, hydraulik og elektronik. Her glæder man sig over at kunne tilføje Nicolas, Scheuerle og Doll på listen af autoriserede samarbejdspartnere.
- Vi har opbygget stor ekspertise på service, reparation, klargøring mv. af bl.a. specialtrailere, blokvogne og andet sværgodsmateriel her i Århus. Vi råder over meget kompetente medarbejdere, det rigtige udstyr samt ikke mindst et bredt udvalg af reservedele, som gør, at vi altid vil kunne hjælpe kunderne hurtigt og effektivt, siger afdelingschef i Århus, Lars Jensen.
- Med Nicolas, Scheuerle og Doll på listen fastholder og udbygger vi vores position som en af Danmarks største og mest kompetente serviceorganisationer på dette områder, tilføjer han.
Også Lars Schødt, der er salgschef for Nicolas, Scheuerle og Doll i Skandinavien, glæder sig over det nye samarbejde.
- Scania Biler har den fornødne kompetence og effektivitet, der skal til for at kunne understøtte vores kunder og vores produkter på servicesiden, siger Lars Schødt.
- Vi håber på lidt længere sigt, at flere af Scania Bilers afdelinger rundt omkring i Danmark får samme ekspertise, som de har i Århus. Dermed vil vi kunne tilbyde vores mange kunder autoriseret service over hele landet, fastslår Lars Schødt.


